Kategoriarkiv: Fodfyssen

Klage, erstatning og utilsigtet hændelse

Fodfyssen er som behandlersted med til at sikre den gode kvalitet og arbejder målrettet på, at der ikke bliver brug for at klage, få erstatning eller at indberette en utilsigtet hændelse. Men skulle det ske, står vi klar til at hjælpe dig bedst muligt igennem. I klinikken er der pjecer, der kan hjælpe dig – dem sender vi dig gerne, hvis du ikke fik den med. Herunder finder du links til hjælp via internettet:

Klag via Styrelsen for Patientklager: https://stpk.dk/borgere/klag-over-en-behandling

Søg erstatning via Patienterstatningen: https://pebl.dk/da/soeg-erstatning

Indberet Utilsigtet hændelse – behandleren har pligt til at indberette, for dig er det en mulighed her: https://dpsd.csc-scandihealth.com/Form/PublicSubmission.aspx?form=PatientPaarorende_PAA

Pjecer i klinikken, kan du også selv finde på nettet. Pjecen ”Hjælp os med at blive endnu bedre” kan findes her: https://stps.dk/da/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx

Pjecen ” Skadet efter behandling eller medicin” Bestilles ved Patienterstatningen – på denne mailadresse: kfs@sundkom.dk

Svage fødder slider knæene

Knæet er det første led der må kompensere, når foden er svag.

Det er fodens opgave at holde underbenets knogle på plads, så den underste del af knæleddet bliver en stabil vandret flade som lårknoglen nemt kan balancere på.
De mange små led i foden, gør det muligt for den stærke fod at tilpasse sig det underlag vi går på og på den måde sørge for at anklen holdes i en gunstig position uanset om vi træder på et fladt gulv eller en stenet strandbred.

En gunstig position er fra knæets synspunkt, at den nederste del af knæleddet, som er toppen af underbensknoglen holdes vandret, når vi har foden i gulvet og knæet skal bære hele kroppens vægt. På den måde bliver belastningen fordelt på hele leddets flade og det er den belastning brusken, ledbånd på siderne og korsbånd, er skabt til at kunne klare.

Er foden svag kan den ikke holde anklen på plads. Så bliver knæet trukket skævt. Det betyder at knæet bliver belastet skævt. I stedet for hele ledfladen er det nu kun et lille område i knæet der skal bære det hele, som når kvinder bære hele vægten på en stilethæl. Trykket på det sted der belastes bliver meget højere end brusken er bygget til at klare.

Ledbåndene vil i den ene del af knæet blive trukket længere ud end de er skabt til, mens ledbåndene i andre del bliver for korte. De for lange ledbånd får lettere ved at briste og de for korte ledbånd trækker sig sammen og kommer derved til at vedligeholde den forkerte stilling i knæet.

Årsagen til knæproblemer kan stamme fra knæet selv men kommer ofte fra hoften eller foden.

Er dine fødder det svage punkt?

Fodfyssen kan undersøge dine fødder for svagheder. Er der problemer med svage muskler kan de trænes stærke igen. Kom og lær hvordan.

Smerter i hoften kan skyldes svage fødder

Har du ondt i hoften så tjek dine fødder, for hoften bliver trukket på plads af fodens stilling.

Hofteleddet er et kugleled, der er skabt til at have en kæmpestor bevægelsesfrihed. Denne frihed har kroppen har brug for, for at kunne gå og løbe hurtigt, kunne dreje sig frit i alle retninger og nå ting både højt oppe og helt nede ved jorden. Men hoften er også med til at støddæmpe når vi går og i denne funktion styres den af fodens stilling.

Foden er bygget op af 26 knogler og har mere end 30 små led, der alle kan give sig i ledbåndene.
Denne opbygning er genial fordi de mange led kan give sig som en trampolin man hopper ned i og gå dette hver gang vi tager et skridt. På den måde er foden med til at støddæmpe og bl.a. sikre at hjernen ikke bliver rystet for meget når vi går og løber. Men foden arbejder ikke alene. Når foden bliver løs, trækker den i hofte, bækken og ryggens led, så de også bliver løse.

I hoften betyder det, at leddet bliver drejet indad. Er foden stærk, retter den sig op såsnart stødet mod jorden er absorberet og hoften drejes om i udadrotation, hvor leddet bliver allermest stabilt og stærkt til når vi sætter af fra jorden. Det betyder at for hvert skridt bevæges hoften over en stor del af sin overflade og belastes jævnt.

Men er foden for svag til at rette sig op på plads mens man går eller løber hen over den, vil hoften ikke få lov til at dreje sig ud på plads. Det betyder at både brusk, ledbånd og muskler omkring hoften bliver belastet forkert.

Er dine fødder det svage punkt?

Fodfyssen kan undersøge dine fødder for svagheder. Er der problemer med svage muskler kan de trænes stærke igen. Kom og lær hvordan.