Smerter i hoften kan skyldes svage fødder

Har du ondt i hoften så tjek dine fødder, for hoften bliver trukket på plads af fodens stilling.

Hofteleddet er et kugleled, der er skabt til at have en kæmpestor bevægelsesfrihed. Denne frihed har kroppen har brug for, for at kunne gå og løbe hurtigt, kunne dreje sig frit i alle retninger og nå ting både højt oppe og helt nede ved jorden. Men hoften er også med til at støddæmpe når vi går og i denne funktion styres den af fodens stilling.

Foden er bygget op af 26 knogler og har mere end 30 små led, der alle kan give sig i ledbåndene.
Denne opbygning er genial fordi de mange led kan give sig som en trampolin man hopper ned i og gå dette hver gang vi tager et skridt. På den måde er foden med til at støddæmpe og bl.a. sikre at hjernen ikke bliver rystet for meget når vi går og løber. Men foden arbejder ikke alene. Når foden bliver løs, trækker den i hofte, bækken og ryggens led, så de også bliver løse.

I hoften betyder det, at leddet bliver drejet indad. Er foden stærk, retter den sig op såsnart stødet mod jorden er absorberet og hoften drejes om i udadrotation, hvor leddet bliver allermest stabilt og stærkt til når vi sætter af fra jorden. Det betyder at for hvert skridt bevæges hoften over en stor del af sin overflade og belastes jævnt.

Men er foden for svag til at rette sig op på plads mens man går eller løber hen over den, vil hoften ikke få lov til at dreje sig ud på plads. Det betyder at både brusk, ledbånd og muskler omkring hoften bliver belastet forkert.

Er dine fødder det svage punkt?

Fodfyssen kan undersøge dine fødder for svagheder. Er der problemer med svage muskler kan de trænes stærke igen. Kom og lær hvordan.