Svage fødder slider knæene

Knæet er det første led der må kompensere, når foden er svag.

Det er fodens opgave at holde underbenets knogle på plads, så den underste del af knæleddet bliver en stabil vandret flade som lårknoglen nemt kan balancere på.
De mange små led i foden, gør det muligt for den stærke fod at tilpasse sig det underlag vi går på og på den måde sørge for at anklen holdes i en gunstig position uanset om vi træder på et fladt gulv eller en stenet strandbred.

En gunstig position er fra knæets synspunkt, at den nederste del af knæleddet, som er toppen af underbensknoglen holdes vandret, når vi har foden i gulvet og knæet skal bære hele kroppens vægt. På den måde bliver belastningen fordelt på hele leddets flade og det er den belastning brusken, ledbånd på siderne og korsbånd, er skabt til at kunne klare.

Er foden svag kan den ikke holde anklen på plads. Så bliver knæet trukket skævt. Det betyder at knæet bliver belastet skævt. I stedet for hele ledfladen er det nu kun et lille område i knæet der skal bære det hele, som når kvinder bære hele vægten på en stilethæl. Trykket på det sted der belastes bliver meget højere end brusken er bygget til at klare.

Ledbåndene vil i den ene del af knæet blive trukket længere ud end de er skabt til, mens ledbåndene i andre del bliver for korte. De for lange ledbånd får lettere ved at briste og de for korte ledbånd trækker sig sammen og kommer derved til at vedligeholde den forkerte stilling i knæet.

Årsagen til knæproblemer kan stamme fra knæet selv men kommer ofte fra hoften eller foden.

Er dine fødder det svage punkt?

Fodfyssen kan undersøge dine fødder for svagheder. Er der problemer med svage muskler kan de trænes stærke igen. Kom og lær hvordan.